Din økonomi, samlet ét roligt sted
Kontobogen er en personlig regnskabsbog til hverdagen. Den erstatter regnearket og de løse sedler, så du endelig kan se, hvor pengene kommer fra, og hvor de bliver af.
Ingen indviklede tal og ingen støj. Bare et overblik, der gør det nemmere at træffe gode valg for dig selv.
Det får du
Oversigt
Her kan du skrive alle dine faste indtægter ind og notere de faste udgifter, du har i faste overførsler – fx til budgetkonto, madkonto eller andre konti, du sender penge til. Der er også plads til buffer og opsparinger. En buffer er særlig god, hvis du har bil, eller hvis du har brug for en nødbuffer til de svære tider.
Ugebudget
Skriv dine faste udgifter ind én gang, og få et ugebudget, der viser, hvad der er tilbage at leve for.
Spending og Kalender
Registrér dit forbrug, når det sker. Kalenderen sætter en stjerne på de dage, hvor du har brugt penge, så du kan se dine vaner.
Opsparingsmål og Gæld
Sæt mål for det, du drømmer om, og se dem vokse. Følg samtidig din gæld blive mindre, måned for måned.
Budgetskema
Hele året samlet ét sted, så store udgifter ikke kommer bag på dig.
Din stil
Vælg mellem seks lyse farvetemaer, så bogen føles som din egen.
Som en app på telefonen
Læg Kontobogen på din hjemmeskærm, så åbner den i fuld skærm som en rigtig app, med menu i bunden og plads til dine tal, hvor du end er.
Privat fra start
Kontobogen kobler sig ikke på din bank. Kun du kan se dine tal. Du vælger selv, om Google må indlæses til statistik eller reklamer. Under Min profil kan du altid hente alle dine oplysninger eller slette din konto. Læs mere i privatlivspolitikken.
Godt at vide
Kontobogen viser de tal, du selv skriver ind, og er ikke økonomisk rådgivning. Tjek dine tal mod dine kontoudtog, før du træffer store beslutninger.
Hold din adgangskode privat, og log ud på delte enheder. Skriv ikke CPR-numre, kortoplysninger eller bankadgangskoder ind.
Dine tal er gemt, når der står “Gemt”. Går noget galt, så hold siden åben og tag en kopi under Indstillinger. Opbevar hentede filer sikkert. Sletning af en konto kan ikke fortrydes.
Kom i gang
Det tager et minut at oprette en konto, og så er din bog klar.
Opret gratis kontoSpørgsmål? Skriv til kontobogen@eibytofte.dk.